Af Jan Bækgaard Nielsen, bestyrelsesformand for Delebarnets Vilkår, og Claes Ludvigsen, formand for Thorvald Netværket

Meget tyder på, at det er godt for skilsmissebørn, at deres forældre får en ligeværdig samværsordning i stand. Derfor bør politikerne sørge for, at det bliver udgangspunktet fremover.

I en artikel bragt i Berlingske 16. juli interviewes professor Peter Fallesen fra Rockwool Fonden om et studie, der konkluderer permanent læringstab hos skilsmissebørn grundet forældrenes brud uagtet samværsordningens indretning.

Det forholder sig sådan, at studiet er udarbejdet på baggrund af registerdata, og man derfor har antaget, at fordi forældre bor »tæt« på hinanden, da har man en (nogenlunde) ligeværdig samværsordning og et (nogenlunde) velfungerende samarbejde.

Men sådan er verden ikke nødvendigvis skruet sammen.

Professor, dr. Linda Nielsens metastudie fra 2018, som også professor Kristian Sandberg inddrager i sin artikel fra 2023, viser, at børn i ligeværdige samværsordninger over tid klarer sig bedst – på niveau med børn i intakte familier, også trods samarbejdsproblemer eller konflikt forældrene imellem. Dette målt på blandt andet uddannelsesfrafald, men også alkohol- og stofmisbrug, kriminalitet og risikoadfærd.

Et nyere svensk studie peger på, at det også kan være en fordel for børn, hvis deres forældre skilles, men sikrer, at barnet forbliver i en ligeværdig samværsordning.

Så Rockwool Fondens undersøgelse kan ikke bruges til entydigt at konkludere, at det er skilsmissen i sig selv, der er årsag til skilsmissebørns læringstab. Meget tyder på, at det er samværsordningens indretning kombineret med husstandens adfærd, der er afgørende.

Derfor er det påkrævet, at man politisk sikrer, at udgangspunktet bliver ligeværdige samværsordninger. Også selvom forældrene måtte opleve konflikt/samarbejdsproblemer som en del af brudprocessen.

I Norge skal man i år politisk tage beslutning om ligestilling af forældrene som udgangspunkt efter mange års tilløb. I Danmark synes man fortsat politisk at holde lav profil, hvilket skilsmissebørnene betaler prisen for.

Politisk accepterer man Danmarks unikke position, hvor hele 16 procent af skilsmissebørn ikke har kontakt til den ene forælder. Det kommer seneste udkast til revision af forældreansvarsloven ikke at ændre noget ved. Desværre.