Af Gustav Mortensen, Nordin Laursen og Tue Jacobsen, medlemmer af DSU.

Vi er tre unge mænd med rødder i Socialdemokratiet. Vi er optagede af at forstå, hvorfor færre – især unge mænd – føler sig repræsenteret i vores politiske fortælling.

Venstrefløjen har mistet unge mænd. I stedet for at inkludere dem i vores politiske projekt, har vi udskammet dem. Hvis vi ikke ændrer kurs nu, risikerer vi at miste dem for altid.

Venstrefløjen har altid være forkæmperen for lighed og for friheden til at realiserer sig selv uanset køn, seksualitet eller dine forældres pengepung. Derfor har en øget lighed mellem kønnene og især kvinders rettigheder fyldt meget i den interne og offentlige debat i årtier.

Det er en frihedskamp, vi kan være stolte af. Og som langt hovedparten af danskerne er enige i. Også de unge mænd.

Alligevel har venstrefløjen tabt, og fortsætter med at tabe unge mænd i hastigt tal.

Både i Danmark, hvor det seneste skolevalg i 2024 var en triumf for Liberal Alliance, og i udlandet hvor en stor del af Trumps valgsejr kan tilskrives evnen til at få unge mænd til at krydse traditionelle race- og indkomstbaseret skillelinjer.

Køn bliver en mere og mere afgørende faktor for hvor unge sætter sit kryds.

Traditionel maskulinitet og moderne ligestilling

Venstrefløjen bør indse at unge mænd i stigende grad føler sig ekskluderet og fremmedgjort i ligestillingsdebatten.

Det sker, fordi vi på venstrefløjen har fejlet i at skabe et opbyggeligt og konstruktivt mandeideal, som både omfavner mangfoldighed og anerkender de dyder, mange mænd værdsætter.

Idealer som individets ansvar, viljestyrke og robusthed er blevet marginaliseret i en tid, hvor debatten primært handler om at nedbryde normer.

Selvom denne udvikling er vigtig, har den utilsigtet skabt en modsætning mellem traditionel maskulinitet og moderne ligestilling.

Den klassiske mand, som mange unge mænd identificerer sig med, er blevet reduceret til en problematisk karikatur – ofte fremstillet som gammeldags, stædig og ligestillingsfjendsk.

Men i stedet for at se disse værdier som hinandens modsætninger, bør vi fokusere på, hvordan robuste dyder som ambition og ansvar kan forenes med idealer som ligestilling, følsomhed og omsorg.

Når vi taler om køn på venstrefløjen, handler det oftest om kvinder eller LGBT+-problemstillinger. Resultatet er, at når venstrefløjen taler om mænd, sker det med udgangspunkt i visse mænds problematiske adfærd eller forkerte værdier.

Det kan der sagtens være noget om, men når det er det eneste udgangspunkt, er det ikke overraskende, at de unge mænd føler sig talt ned til – og at de ikke er velkomne som en del af vores progressive, frihedsskabende projekt.

Tallene tegner et tydeligt billede

Skævvridningen har konsekvenser. Ved folketingsvalget i 2022 blev køn en af de mest udslagsgivende faktorer for vælgeradfærd. 70 procent af SF’s vælgere var kvinder, mens 70 procent af Liberal Alliances vælgere var mænd.

Ved skolevalget vandt Liberal Alliances Ungdom valget med hele 31 procent af stemmerne – over dobbelt så mange som Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, der fik 16 procent.

Tallene tegner et tydeligt billede: De unge mænd søger i højere grad mod højrefløjen, og hvis vi ikke ændrer vores tilgang, så risikerer vi i Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen dermed også at miste en hel generation af unge mænd.

Hvis det bliver en realitet, fordi vi ikke tør gribe ind, så er det ikke kun en udfordring for venstrefløjen – det er en trussel mod sammenhængskraften i vores samfund.

Polariseringen i USA er en advarsel: Når køn, kultur og politik bliver så opdelt, skaber det dybe splittelser, som er usundt for et demokrati.

Hvad tilbyder højrefløjen så til gengæld?

Særligt Liberal Alliance, har haft stor succes med at skabe en fortælling, der tiltaler mange unge mænd med deres kampagne: “Du kan godt”.

Troen på individets styrke, evnen til at gribe mulighederne og friheden til at forme sit eget liv. Det er en stærk vision – og det er ikke svært at forstå, hvorfor den inspirerer.

Men hvad Liberal Alliance sjældent taler om, er det fundament, der gør friheden mulig. Friheden til at forfølge sine drømme kommer ikke af sig selv. Det er resultatet af fællesskabets indsats.

Springbrættet til frihed

Historisk har Socialdemokratiet været de stærkeste fortalere for netop denne balance mellem individuel frihed og fælles ansvar.

Vi har kæmpet for et samfund med gratis uddannelse, et sundhedsvæsen, der er der for dig, og et sikkerhedsnet, der griber dig, hvis livet slår dig ud af kurs.

Initiativer, der ikke begrænser individet – men har givet millioner af mennesker frihed til at realisere deres potentiale. Velfærd og fællesskabet er ikke en klods om benet – det er springbrættet til frihed.

Det er denne fortælling, vi som socialdemokrater skal være langt bedre til at genoplive og formidle. Vi skal turde sige det højt: Vi tror på individet – men vi ved også, at ingen står alene.

For at lykkes skal vi være skarpe på vores fortælling

Unge mænd søger muligheder, og det skal vi give dem. Ikke med tomme løfter, men med konkrete løsninger: Adgang til uddannelse, et arbejdsmarked, der skaber tryghed, og et samfund, hvor alle har mulighed for at lykkes.

Højrefløjen tilbyder frihed uden fællesskab – venstrefløjen skal kunne give begge dele.

For at lykkes skal vi være skarpe på vores fortælling. Vi skal vise, at de stærke fællesskaber ikke begrænser friheden, men udvider den. Og vi skal minde om, at frihed uden fællesskab ofte viser sig at være tomt og meningsløst.

Den fortælling er ikke ny. Den er kernen i, hvad Socialdemokratiet altid har stået for. Det er på tide, at vi gør den levende igen.

Forskellige facetter

Som vi tidligere har forsøgt at fortælle i indlægget her, så bruger vi på venstrefløjen for meget tid på at fortælle unge mænd, hvad de ikke må være, i stedet for at vise dem måder de gerne må være på.

For det at være mand kan – og bør – rumme mange forskellige facetter. For nogle kan det handle om at være en robust og målrettet iværksætter, der arbejder utrætteligt for at realisere sine drømme.

For andre kan det handle om at være en kærlig og nærværende far, der er træner i den lokale fodboldklub. Maskulinitet kan være at tage ansvar, udvise empati, at bygge noget større end sig selv – uanset om det er en virksomhed, en familie eller en bedre verden.

Ikke en naturlov

Det kræver mod at droppe udskamningen og hoppe ud af identitetspolitikens nemme skyttegrave. Det kræver, at vi husker, at man godt kan tale om mange unge mænds værdier uden næsten rituelt at inddrage ligestilling eller identitetspolitik i samme åndedræt.

Og sidst, men ikke mindst, kræver det, at vi tør tale om mandlige dyder uden at frygte for at blive stemplet som ligestillingsfjendsk.

Det er ikke en naturlov, at unge mænd søger mod højre. Det er et resultat af vores egen forfejlede tilgang. Men det kan ændres.

Det kræver, at vi formår at kombinere vores traditionelle socialdemokratiske værdier om fællesskab og solidaritet med en positiv og inkluderende forståelse af maskulinitet.

Vi skal vise, at man godt kan være både stærk og følsom, ambitiøs og omsorgsfuld, selvstændig og en del af fællesskabet.

Det er den opgave, vi står overfor. Det er på tide, at vi tager den alvorligt.