Aktuelt

Bedre og velfungerende familielovgivning: ligestilling istedet for signalpolitik

Skilsmissebørn har igennem 25 år har været ofre for signalpolitik. Signalpolitik er politik der i højere grad er beregnet på at påvirke eller befæste holdninger i offentligheden og give indtryk af handlekraft, end på at løse politiske problemer.

Især fædre, men også rigtig mange mødre, oplever at virkeligheden fuldstændigt strider mod den gældende lovgivning. Det er hverken i barnets, forældrenes, søskendes eller bedsteforældrenes interesser.

PioPio den 9.8.22

Gør ligestilling af mænd til valgtema

Med en dronning, en kvindelig statsminister og et stort flertal af kvinder blandt de magtfulde partiformænd, oplever vi, at der vil være mindsket interesse for en speciel kvindekampagne ved det kommende folketingsvalg. Kvinderne ER sikret indflydelse.

Men det er blandt drenge, mænd og fædre, at vi ser flere og flere udsatte personer, der har brug for samfundets og politikernes hjælp.

Uddannelsesgabet
SF har opsagt folkeskoleforliget, og mon ikke valgkampen tager forskud på kommende tilpasninger.

I kommende ændringer, må der tages særligt hensyn til drengene, for
uddannelsesgabet mellem drenge og piger er foruroligende. Drengene fylder mest i grundskolens specialundervisning, og unge kvinder fylder mest på de videregående uddannelser.

Kommende lovændringer på folkeskoleområdet bør tydeligt nævne, at drengenes ønsker, skal inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen

Mænds sundhed
På sundhedsområdet er der brug for særlig støtte til mænd. De har en stor overdødelighed ved kræft, diabetes, lungesygdomme, hjertekarsygdomme, covid-19 og mere, sammenlignet med kvinder.

Og psykiatriindsatsen bør styrkes meget. Halvdelen af mænd med psykiske lidelser er ikke opdaget og får ikke behandling.

Barselsorlov til mænd
På familieområdet er det for nyligt stærkest markeret, at mænd skal ligestilles.

Dels ved gennemførelsen af digital information til begge forældre, og dels ved tilbuddet om støtte til forældreorlov til fædre.

Formentlig står både EU, arbejdsmarkedets parter, rød blok og Venstre fast på den fleksible ordning, der trådte i kraft for nylig.

De borgerlige partier, der kritiserer, får i valgkampen store forklaringsproblemer. For det synes helt forkert at gå mod en ordning, som ER aftalt af arbejdsmarkedets parter, og som nogenlunde kommer til at svare til reglerne i det øvrige Europa.

Argumentet om at fædre tvinges på orlov, selv om ordningen er frivillig, og selv om fædrene kun tilbydes omtrent det mødrene i årevis har kunnet få, er simpelthen for mærkeligt.

De delte familier
Vi håber på, at om nogen tid vil de nye barselsregler smitte af, så mænd også bliver mere ligestillet ved opløsning af parforhold.

Det hænger ikke sammen, hvis samfundet både tilskynder mænd til at tage del i deres små børns opvækst, og samtidigt fjerner mændene fra børnene ved små uenigheder, såkaldte ”konflikter”, ved opløsning af parforhold. Her er et eksempel på de faktiske forhold:

Hvis en skilsmisse mor, der er klassificeret som bopælsforælder, har vanskeligt ved at få barnet afleveret i institution eller i skole, eller som ikke altid får afleveret et tilstrækkelig velsoigneret barn, er der hjælp at hente i kommunerne i form af kontaktpersonsordninger, støtteordninger, terapeutiske forløb og mere. Men ingen vil tænke på at tvangsfjerne barnet.

Anderledes forholder det sig, hvis det er samværsforælderen, der har disse vanskeligheder. Der er ofte ingen hjælp at hente i kommunerne. Og det er sandsynligt, at samværet med barnet nedsættes eller måske helt bortfalder.

Familieretshuset, magter ofte ikke at etablere et begrænset samarbejde mellem forældrene udelukkende om barnet. Sådan som det sker andre steder i verden.

Også på området for krisehjælp bør der ske hurtige ændringer. Nu er det udelukkende mødre, ikke fædre, der tilbydes støtte til børn, psykologhjælp og udvidet kommunal hjælp ved familiekriser.

PioPio den 17.6.22

MANGE BØRN SER STADIG IKKE BEGGE DERES FORÆLDRE

Trods meget debat, flere bevillinger og lovændringer ser mange børn i brudte familier stadig ikke deres far. Det var ellers et håb.  Da loven senest blev ændret betydeligt, for fire år siden, sagde Socialdemokratiets ordfører ved 1. behandlingen: ”Det vil betyde, at langt flere mænd kommer ind og bliver ligestillet og kommer i øjenhøjde med forældreskabet som skilte forældre. Det mener jeg er rigtig godt.[1]

Her i juni 2022 udkom en ny evaluering af forældreansvarsloven, herunder lovgivningen om familieretshuset, som den blev gældende fra 2019. 

”Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2. opfølgning af udvikling efter reform af området i april 2019” hedder rapporten på 79 sider. Den bygger på interviews med mange forældre, der har prøvet systemet, og er forfattet af Karen Margrethe Dahl og Rikke Fuglsang Olsen fra VIVE.[2]

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset. Men selv om det er tilfældet, og det er en slags partsindlæg i debatten, dokumenterer den alligevel uheldige tendenser.

REDUCERET SAMVÆR

Nu er over en fjerdedel af forældrene uden samvær med deres barn, viser undersøgelsens tal for 2021.[3]

Og kun godt halvdelen af samværsforældrene har regelmæssigt samvær udover dagtimerne.

Det er ikke underligt, at mange samværsforældre er utilfredse ifølge rapportens tal.[4]

MANGE MANGLER

Der er efter vores opfattelse mangler ved rapporten:

1) Overdrivelser
Vi oplever, at rapporten overdriver de mulige små effekter af ændringerne i lovgivningen. Det skyldes, at det afgørende i familieretslovgivningen i meget lang tid før, og i tiden efter ”reformen” i 2019, har været juristernes, sagsbehandlernes og dommernes, meget frie skøn om hvad der er ”bedst for barnet”. Reelt behøver de ikke at tage hensyn til folketingsmedlemmernes ideer og formuleringer.
Det er vigtigt at forstå, at hvis færdselsloven var indrettet som familieretten, så skulle politiet og dommerne i hver enkelt sag skønne hvad der var ” bedst for trafikken”. Uanset hastighedsgrænser, vejskilte, markeringer med mere.

2) Frafald
Rapporten bygger på interwievs med forældre. Det havde været langt bedre, hvis der, som på mange andre områder, var lavet løbende statistik. Og undersøgelsen har et meget stort frafald blandt mulige interwievpersoner. Således er det kun 29 % af de spurgte mænd, der har villet medvirke i undersøgelsen.

3) Udeladelser omkring menneskerettigheder
Rapporten spørger ikke hvordan familieretten i Danmark lever op til ”retten til familie” i FNs børnekonvention og andre menneskerettighedskonventioner. Eller til mange politikeres ønsker om ligestilling og ”barnets ret til begge forældre”. Forhold, som vi synes, peger frem mod længerevarende og bedre løsninger.

[1] Socialdemokratiets ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil ved 1. behandling 7. november 2018 i Folketinget.

[2] Det tidligere Socialforskningsinstitut

[3] Side 41

[4] For eksempel side 64 øverst