Thorvald Netværket

Frivilligt Netværk af  Socialdemokrater

Bedre og velfungerende familielovgivning: ligestilling istedet for signalpolitik

Skilsmissebørn har igennem 25 år har været ofre for signalpolitik. Signalpolitik er politik der i højere grad er beregnet på at påvirke eller befæste holdninger i offentligheden og give indtryk af handlekraft, end på at løse politiske problemer.

Især fædre, men også rigtig mange mødre, oplever at virkeligheden fuldstændigt strider mod den gældende lovgivning. Det er hverken i barnets, forældrenes, søskendes eller bedsteforældrenes interesser.

PioPio den 17.6.22

MANGE BØRN SER STADIG IKKE BEGGE DERES FORÆLDRE

Trods meget debat, flere bevillinger og lovændringer ser mange børn i brudte familier stadig ikke deres far. Det var ellers et håb.  Da loven senest blev ændret betydeligt, for fire år siden, sagde Socialdemokratiets ordfører ved 1. behandlingen: ”Det vil betyde, at langt flere mænd kommer ind og bliver ligestillet og kommer i øjenhøjde med forældreskabet som skilte forældre. Det mener jeg er rigtig godt.[1]

Her i juni 2022 udkom en ny evaluering af forældreansvarsloven, herunder lovgivningen om familieretshuset, som den blev gældende fra 2019. 

”Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2. opfølgning af udvikling efter reform af området i april 2019” hedder rapporten på 79 sider. Den bygger på interviews med mange forældre, der har prøvet systemet, og er forfattet af Karen Margrethe Dahl og Rikke Fuglsang Olsen fra VIVE.[2]

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset. Men selv om det er tilfældet, og det er en slags partsindlæg i debatten, dokumenterer den alligevel uheldige tendenser.

REDUCERET SAMVÆR

Nu er over en fjerdedel af forældrene uden samvær med deres barn, viser undersøgelsens tal for 2021.[3]

Og kun godt halvdelen af samværsforældrene har regelmæssigt samvær udover dagtimerne.

Det er ikke underligt, at mange samværsforældre er utilfredse ifølge rapportens tal.[4]

MANGE MANGLER

Der er efter vores opfattelse mangler ved rapporten:

1) Overdrivelser
Vi oplever, at rapporten overdriver de mulige små effekter af ændringerne i lovgivningen. Det skyldes, at det afgørende i familieretslovgivningen i meget lang tid før, og i tiden efter ”reformen” i 2019, har været juristernes, sagsbehandlernes og dommernes, meget frie skøn om hvad der er ”bedst for barnet”. Reelt behøver de ikke at tage hensyn til folketingsmedlemmernes ideer og formuleringer.
Det er vigtigt at forstå, at hvis færdselsloven var indrettet som familieretten, så skulle politiet og dommerne i hver enkelt sag skønne hvad der var ” bedst for trafikken”. Uanset hastighedsgrænser, vejskilte, markeringer med mere.

2) Frafald
Rapporten bygger på interwievs med forældre. Det havde været langt bedre, hvis der, som på mange andre områder, var lavet løbende statistik. Og undersøgelsen har et meget stort frafald blandt mulige interwievpersoner. Således er det kun 29 % af de spurgte mænd, der har villet medvirke i undersøgelsen.

3) Udeladelser omkring menneskerettigheder
Rapporten spørger ikke hvordan familieretten i Danmark lever op til ”retten til familie” i FNs børnekonvention og andre menneskerettighedskonventioner. Eller til mange politikeres ønsker om ligestilling og ”barnets ret til begge forældre”. Forhold, som vi synes, peger frem mod længerevarende og bedre løsninger.

[1] Socialdemokratiets ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil ved 1. behandling 7. november 2018 i Folketinget.

[2] Det tidligere Socialforskningsinstitut

[3] Side 41

[4] For eksempel side 64 øverst