Af Claes Ludvigsen (formand Thorvald Netværket), Christian Engelbrecht Pedersen (Næstformand Thorvald Netværket), Torben Haugaard (formand for Manderådet) og Jan Bækgaard Nielsen (formand for Delebarnets Vilkår)
Lovudkastet til en ny forældreansvarslov er gennemgribende håbløst og vil endnu en gang føre forældre og deres børn bag lyset. En ny lov SKAL sikre børns omfattende kontakt med begge forældre, men i lovudkastet gør den det stik modsatte. Mener forfatterne.
Det er længe siden, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i februar 2023 erklærede, at ”forældrefremmedgørelse”, skulle ind i ”forældreansvarsloven”. Den handler om børns stilling og kontakt, når forældre går fra hinanden.
Der var udsigt til, at mange børns smertelige adskillelse fra en del af familien ville ophøre. Socialministeren talte om, at hun ved sin skilsmisse delte børnene ligeligt med deres far, og ønskede at støtte, at det blev lettere for skilte forældre at bo i nærheden af hinanden.
SKADEVIRKNINGER
Den tid er nu forbi med det lovudkast, der kom frem sidst i juni 2024. Udkastet løser ikke de problemer, der var anledningen til debatten om forældrefremmedgørelse.
Der er udsigt til lige så mange barrierer for kontakt mellem børn og familie som tidligere. Over 130.000 børn, forældre og bedsteforældre vil fortsat være uden kontakt og blive fremmedgjort.
Og skadevirkningerne for børnene vil være store. Det viser nyere internationale undersøgelser, og svenske og danske undersøgelser. Trivsel, helbred, brug af alkohol og stoffer og gennemførelse af uddannelsesforløb påvirkes.
VENTETIDERNE
Lovudkastet forlænger ventetiderne for såkaldt midlertidigt og kontaktbevarende samvær. Det er skadeligt, fordi børn bliver utrygge. De fremmedgøres af lange ventetider.
Lovudkastet tager heller ikke højde for, at Rigsrevisionen i marts i år har kritiseret de lange ventetider: ”Rigsrevisionen vurderer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system…….Konsekvensen er, at familier senere end nødvendigt får afklaret spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl.”
I andre europæiske lande, for eksempel Belgien, Schweiz eller Tyskland er rigtigt mange familiesager afgjort efter en måned. I Danmark skal børn ofte vente i 4 måneder, for at få kontakt med en forælder med tilstrækkelig forældreevne. Barnet er fremmedgjort, når ventetiden er forbi.
Når nye formuleringer i loven ikke hjælper børn og forældre er det fordi, loven fastslår, at sagsbehandlere og dommere alene afgør sagerne, blot det er ”bedst for barnet”. Det er derfor overvejende sandsynligt, at juristerne helt vil ignorere ordet ”forældrefremmedgørelse” i lovteksten. Sådan gik det, da ordet ”samværschikane” kom ind i hele to paragraffer i den lov, der blev gældende i 1996. Juristerne afgjorde hver gang, at deres skøn over ”bedst for barnet” var vigtigere end de to paragraffer, der altså aldrig kom til at virke.
BESKYT RETTEN TIL FAMILIE
Der føres desværre ikke ordentlig løbende statistik over familieretlige afgørelser. Men det er vores indtryk, at der i disse år træffes flere afgørelser end tidligere om at nedskære eller fjerne kontakten mellem barnet og en af forældrene.
De ofte dårlige begrundelser i disse afgørelser kan være forældrenes uenighed (såkaldte konflikt), at kontakten allerede har været afbrudt, eller at der har været påstande om psykisk vold undervejs i sagen.
Lovgivningen skal beskytte børnene mod, at deres ret til familie fjernes med kortsigtede og overfladiske begrundelser. Børn skal kun kunne fjernes fra en af forældrene efter grundige psykologiske forældreevne-undersøgelser, og gratis advokatbistand.
Og lovteksten skal fastslå, at lovens hovedformål er at sikre børns omfattende og stabile kontakt med begge forældre under hele opvæksten.
