Thorvald Netværket

Frivilligt Netværk af  Socialdemokrater

Når børn har det dårligt, kan myndighederne underrettes, blandt andet kommunen og politiet. Hvis der ikke er tale om noget politiet vil tage fat på, er der mulighed for at støtte børnene og familien. For eksempel ved rådgivning, psykologbistand, mentorordning eller aflastningspleje.

Men for en række krisecentre- og mødre-organisationer er det ikke nok. I et læserbrev i Berlingske anden påskedag ønsker de, at flere forældre kriminaliseres og dømmes for psykisk vold mod børn.

Det organisationerne ønsker at straffe er ”følelsesmæssig manipulation, trusler, ydmygelser, nedværdigende kaldenavne, konstant og vedvarende skældud og oplevelsen af at blive de voksnes syndebuk for de mindste fejl”.

Det er mærkværdigt af to grunde:

1) For det første bør organisationerne vide, at den slags foregår bag lukkede døre i hjemmet. Samt at børn subjektive oplevelser ikke er tilstrækkelige beviser i et samfund med retssikkerhed.

2) For det andet har de deltagende organisationer ikke protesteret, da et lille barn i tre år måtte opholde sig hos moderen i et fængsel, efter hun var dømt for mord. Og de protesterede ikke da ”sygeplejersken” (som kendt fra Netflix serien), blandt andet dømt for fire drabsforsøg, efter Landsrettens afgørelse i 2017 fik både samvær og forældremyndighed i fængslet.

Det er svært at tro organisationerne, når de hævder, at de vil beskytte børn mod vold.

FORKLARINGEN

En mulig forklaring på ståhejet om psykisk vold er, at folketinget er ved at ændre rammerne for krisecentrenes arbejde.

Den 4. april vedtages det formentlig at ændre krisecentrenes forhold: Før var krisecentrenes klienter personer ”som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.” Og kort efter påske bliver krisecentrenes klienter personer ”som har været udsat for vold i nære relationer”.

Hvis ”skældud” nu kan defineres som ”vold” får krisecentrene nok at lave. Og en forælder, der som et led i opdragelsen indimellem må bruge irettesættelse (for eksempel ”nu SKAL du altså i seng”) eller trusler (for eksempel ”hvis du altid lader vinduet stå åbent, får vi måske ikke råd til ferie”), må frygte en voldsdom.