Familieretshuset afviser ikke begrebet om forældrefremmedgørelse, siger vicedirektør for Børn og forældreansvar i Familieretshuset i modsvar til det frivillige socialdemokratiske Thorvald Netværk.
Netavisen Pio bragte den 16. marts 2023 et debatindlæg om forældrefremmedgørelse fra en række medlemmer af Thorvald Netværket, hvor det blandt andet nævnes, at Familieretshusets ledelse afviser begrebet forældrefremmedgørelse.
Det er vigtigt for mig her at understrege, at vi i Familieretshuset i høj grad anerkender og arbejder målrettet med samværsvægring – herunder med forældrefremmedgørelse.
Samværsvægring kan bedst beskrives som den situation, hvor et barn i større eller mindre grad fjerner sig fra den ene af sine forældre.
Ofte vil det skyldes en uhensigtsmæssig dynamik mellem forældrene, men i nogle særligt alvorlige tilfælde er der tale om forældrefremmedgørelse, hvor den ene forælder bevidst forsøger at skubbe den anden forælder ud af barnets liv.
Det giver nogle dybt ulykkelige situationer for de børn, der står i midten, og som bliver klemt af forældrenes konflikter og udfordringer.
At hjælpe det enkelte barn
I Familieretshuset er vi meget opmærksomme på, hvad der sker for et barn, når konflikterne fører til, at det mister kontakten til en forælder. Vi er derfor helt enige med Thorvald Netværket i, at det så vidt muligt skal undgås, at et barn mister kontakten til en forælder.
Det er samtidig vores erfaring, at der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn mister kontakten til den ene af sine forældre, og som regel er det ikke kun én faktor, der gør udslaget.
Ofte er der tale om langvarige processer, hvor der er opstået uhensigtsmæssige, selvforstærkende dynamikker i den brudte familie.
Hvis vi bruger begrebet om forældrefremmedgørelse til at tale om alle familier, som står i denne situation, taler vi ind i en for snæver forståelse af årsagerne, som ikke efterlader os nok mulighed for at arbejde med, hvad der skal til for at hjælpe det enkelte barn.
Blik for hvad der er bedst for barnet
Meget ofte handler det om, at et barn reagerer på, at forældrenes samarbejde er gået i hårdknude, og at de i deres samarbejde ikke har et fælles blik for, hvad der er bedst for deres barn.
Og vi kan desværre også konstatere, at der findes tilfælde, hvor forældre, der i konflikten med hinanden bevidst prøver at vende barnet mod den anden forælder.
Når forældre ikke kan samarbejde, har det altid betydning for deres barns trivsel.
Arbejder for kontakt til begge forældre
Derfor er det vigtigste fokus for vores arbejde i Familieretshuset, hvordan forældrenes konflikt påvirker barnet, og hvordan barnet bedst støttes, mens forældrene arbejder med at udvikle deres samarbejde i en bedre retning.
I Familieretshuset er vores udgangspunkt altid, at børn har ret til at have kontakt til begge forældre, og at langt de fleste børn også har bedst af at bevare kontakten til begge deres forældre.
Derfor ligger det os meget på sinde at støtte og hjælpe familier, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder er i fare for at gå tabt.
I sidste end op til domstolene
I de allermest komplekse situationer er det vores opgave at belyse familiens situation, mens det er domstolene, der i sidste ende skal træffe afgørelse om bevidste og chikanøse handlinger fra den ene forælder og det er også her, konsekvenserne for den udøvende forælder fastlægges.
Den nuancerede forståelse for barnets situation, når barnet ikke ønsker kontakt til den ene af sine forældre, er et komplekst område.
Forståelsen for forældrefremmedgørelse som én mulig årsag til barnets situation og reaktioner har vores fokus, men det er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på de tilfælde, hvor et barn vægrer sig ved kontakt og samvær med den ene af sine forældre.
Barnets trivsel i en konfliktfyldt skilsmisse er en kompleks størrelse, og i Familieretshuset arbejder vi hele tiden med at udvikle og forbedre vores metoder – også i forhold til problematikkerne omkring samværsvægring og forældrefremmedgørelse.
Thorvald Netværket mener
Vicedirektør bidrager til at overtræde af børns menneskerettigheder
Vicedirektør Jacob Buch fra Familieretshuset har angrebet Thorvald Netværkets argument for alle børns ret til familie. Den forsvarer medlemmer af Thorvald Netværket. Og de kritiserer, at vicedirektøren ikke forholder sig til hvordan vi mindsker spændingerne mellem uenige forældre.
Meningen med børns rettigheder, som de for eksempel er omtalt i FNs børnekonvention[i], er at vi voksne skal beskytte dem.
Børn kan have ønsker og drømme, og vi skal høre dem. Men børn er ikke gamle nok til at træffe mange af de beslutninger som voksne gør.
Børnekonventionen lægger for eksempel op til at børn skal forhindres i at tilvælge krigstjeneste eller prostitution. Og vi voksne skal forhindre, at det sker.
Børn har heller ikke ret til at fravælge skolegang eller tilsvarende uddannelse. Hvis de forsøger på det vil forældre og myndighedspersoner massivt prøve at påvirke dem. Vi har ikke et accepteret et begreb, der hedder ”skolevægring” eller ”uddannelsesvægring”.
”Samværsvægring”
Det er derfor meget underligt, at vicedirektør fra Familieretshuset, Jacob Buch, forsøger indføre begrebet ”samværsvægring”, der nævnes tre gange i hans indlæg i Netavisen Pio.
Det er en helt ny måde at bruge ordet ”samværsvægring” i det familieretlige system. Tidligere betød det at at en forælder kunne fravælge at se sit barn.[ii] Nu lægges der vist desværre op til at børn i mange tilfælde skal kunne fravælge menneskeretten til familie, herunder deres ene forælder.
Skab tryghed om retten til familie
Vi mener, at det lægger et alt for stærkt pres på børn, når myndigheder og domstole vil lade dem vælge en forælder til eller fra.
Samtidigt skaber det baggrund for forældrefremmedgørelse, hvor en forælder indoktrinerer og manipulerer et barn til at hade og frygte den anden forælder.
Vi ønsker at skabe tryghed om retten til familie under barnets opvækst. Barnet skal vide, at ingen og intet kan afbryde kontakten med en af forældrene. Samtidigt skal det have mulighed for at ytre sig om denne kontakt, for eksempel tidspunkterne for denne, eller brug af telefon og computer.
Generelt bør myndighederne tilstræbe en ligelig fordeling af samværet med de to forældre. Det giver den største mulighed for at barnet kan bevare kontakten med begge forældre gennem opvæksten, viser en tysk undersøgelse.[iii] Og vi læser med tilfredshed, at vicedirektøren principielt også vil undgå, at et barn mister kontakten med en af forældrene.
Vi er dog opmærksom på, at mange praktiske forhold omkring forældrenes arbejde kan forhindre en helt ligelig fordeling af samværet.
Gode og dårlige konflikter
Ordet ”konflikter” nævnes fire gange af vicedirektøren. Det bruges ofte af Familieretshuset på en forkert måde. Synes vi. Det dækker over, at forældrene er tydeligt uenige. Og bruges nu som begrundelse for at afskære barnets kontakt med en af forældrene.
Det afspejler efter vores opfattelse en manglende forståelse for forældrenes situation ved et parforholdsbrud. Mange er naturligvis spændte og ængstelige, når en familie bryder sammen. I situationer hvor forældrene, eller en af dem, råber op, nervøst sveder og fumler med papirer eller spilder kaffe, bør risikoen for at miste kontakten med barnet være fraværende. Mange børn er både fars og mors ”ønskebarn”, og udsigten til helt at miste det er meget belastende.
Myndighederne bør i de allerfleste tilfælde (og hvis der ikke er tale om ulovlige forhold, der straks bør anmeldes til politiet) tolke forældrenes uenighed som en god konflikt og en lejlighed til at tilbyde psykologhjælp til at mindske spændinger og til at etablere et begrænset samarbejde om barnet.
Myndighederne bør fremhæve, mener vi, at uenighederne, der opstod mens parret var tæt på hinanden, efterhånden vil aftage, når de nu bor hver for sig. Nu gælder det om at etablere et begrænset praktisk samarbejde så barnet og dets forældre kan bevare retten til familie.
Noter:
[i] https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6
[ii] Fra bemærkninger til ”Forslag til Forældreansvarslov” 31.01.2007. Afsnit 4.2.2. Udvalget om Forældremyndighed og Samværs overvejelser: ”Udvalget har i sine overvejelser inddraget erfaringer fra Norge og Sverige, hvor det også har været overvejet, hvorvidt der skal gribes ind over for samværsvægring….”
[iii] Udgivelse fra Universitetet i Tübingen. https://www.kimiss.uni-tuebingen.de/get/KiMissDatenbericht2016.pdf. Afsnit 3.2 Eltern-Kind-Entfremdung, side 7-8 i udgivelsen, ark 11-12 i pdf filen.
