Forældrefremmedgørelse rammer titusinder af danskere
Skilsmisse kan føre til, at børn mister kontakten med den ene af deres forældre, bedsteforældre og anden familie. Det er vigtigt, at lovgivning ikke fører til, at flere børn mister kontakt til en forælder.
Begrebet ”forældrefremmedgørelse” er pludselig blevet aktuelt i samfundsdebatten. Det dækker over, at forældre (og andre familiemedlemmer) gøres til fremmede for deres børn, hvis der ikke er gensidig kontakt.
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og mange andre politikere mener, som noget helt nyt, at forældrefremmedgørelse skal indgå i forældreansvarsloven. Den lov, der regulerer børns forhold i forbindelse med skilsmisser og tilsvarende brud på parforhold.
Indtil nu, synes vi, har debatten været lidt diffus. Det virker, som om mange har overset, at universitetet i Tübingen faktisk har målt udviklingen i forældrefremmedgørelsen i Tyskland for perioden 2012 til 2016.
Kort sagt viser de tyske undersøgelser, at forældrefremmedgørelsen i 2012 ramte 19 procent af de børn, ”delebørn”, hvis forældre er gået fra hinanden. I 2016 var kun 9 procent af delebørnene ramt af forældrefremmedgørelse. Således forstået, at kun 9 procent af disse børn var uden kontakt med en af forældrene. Forklaringen på ændringen er især ny tysk lovgivning i 2013.
Vi håber, at man i forbindelse med en reform vil sikre en pålidelig statistik over Familieretshusets og domstolenes afgørelser samt opstille et mål for den ønskede reduktion af forældrefremmedgørelsen i Danmark.
Vi kan dog se ud fra tal fra Socialforskningsinstituttet/VIVE, at forældrefremmedgørelsen i Danmark er steget fra 11 procent af delebørnene i 2004 til 16 procent af delebørnene i 2021.
De tyske undersøgelser har inspireret os til at lave et skøn over antallet af personer, der berøres af forældrefremmedgørelsen i Danmark. Vi har blandt andet vurderet ud fra de såkaldte børneforløbsundersøgelser fra VIVE/Socialforskningsinstituttet og tal fra Danmarks Statistik om familier og børn.
Forældrefremmedgørelsen ramte næsten 37.000 børn, over 31.000 forældre og over 63.000 bedsteforældre i 2021. Vi har ikke fundet sikre tal for fremmedgørelsen i forbindelse med tanter, onkler, kusiner og fætre, venner og bekendte, men alt i alt er over 130.000 danskeres hverdag direkte påvirket af forældrefremmedgørelse.
Børn, der ikke har kontakt med en forælder, lider ofte under dette savn. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet i 2016 af unge i 8. klasse. Mere end hver tredje af dem er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos. Og de unge, som er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos, har lavere trivsel: For eksempel er halvdelen af dem irritable eller i dårligt humør flere gange om ugen. Blandt de unge, som er tilfredse med kontakten, gælder det for hver fjerde.
Forskning i mange lande viser, at mangel på kontakt med forældre skader børns trivsel og helbred og fremmer stress, kriminalitet, destruktiv adfærd samt brug af stoffer og alkohol.
Hos mange af de voksne, der afskæres fra deres børn, oplever vi sygemeldinger, forringet præstation på arbejdspladsen, forringet livskvalitet og depression.
Blandt bedsteforældre er savnet også stort. Det bekræfter medlemmerne af den nye gruppe ”Vores børnebørn har ret til bedsteforældre”, som Birgit Thorsted er talsmand for.
Bedsteforældre har ofte drømt om en god tid med børnebørn, når de beskærer arbejdstiden eller går på pension. Den drøm rives brat i stykker. For Familieretshuset accepterer normalt ikke samvær for bedsteforældre.
Vi foreslår blandt andet disse foranstaltninger til at sikre, at forældrefremmedgørelsen mindskes:
- Det skal skrives ind i forældreansvarsloven, at hovedformålet er at modarbejde forældrefremmedgørelse og dermed sikre børns fortsatte kontakt med begge forældre og hele familien efter et brud i forældrenes parforhold.
- Det skal gøres sværere at afbryde kontakten mellem et barn og en forælder. I alle tilfælde skal der være en forudgående og grundig psykologundersøgelse samt gratis advokatbistand.
- De nuværende procedurer, der påbyder myndighederne at undersøge konflikter ved mødet med forældre, der går fra hinanden, skal bortfalde. Myndighederne skal lægge vægt på at etablere et (begrænset) samarbejde med udgangspunkt i barnets situation. Som for eksempel i den amerikanske delstat Arizona.
- Hvis der rejses tvivl om en af forældrenes forældreevne, skal der hurtigt og omfattende etableres overvåget samvær for den pågældende.
- Politiet, og ikke Familieretshuset eller kvindekrisecentre, skal vurdere beviserne bag påstande om fysisk eller psykisk vold.
- Børn skal ikke belastes af beslutninger om at vælge forældre til og fra. Det er en samfundsopgave at sikre dem retten til familie under opvæksten.
- Forældre, der modsætter sig udlevering af deres barn, skal straffes efter straffeloven som for eksempel i Belgien.
- Myndighederne skal fremme ligedelte samværsordninger.
- Der laves løbende statistik over samværsformer og de familieretlige afgørelser, så offentligheden og politikerne kan følge udviklingen.
- Folketinget beslutter årligt et måltal for omfanget af forældrefremmedgørelsen, målt ved afbrudte kontakter.
- Der oprettes en taskforce, som skal genoprette brudte kontakter mellem barn og forælder.
Af Birgit Thorsted, bedstemor og talsmand for bedsteforældre uden kontakt med børnebørn, Claes Ludvigsen, bedstefar og pensioneret gymnasielærer i samfundsfag og historie, aktiv i bevægelsen ”Delebarnets Vilkår”, og Christian Engelbrecht Pedersen, far og medlem af Randers Byråd (S)
Thorvald Netværket mener:
Vi støtter de 11 forslag til sidst i kronikken.