Forældrefremmedgørelse skal stoppes før barnet tager skade
Folketingets partier vil se på forældrefremmedgørelse. Medlemmer af det frivillige socialdemokratiske Thorvald Netværk skriver her om hvordan en reform bedst kan gennemføres.
Det er nyt fordi ”forældrefremmedgørelse” begrebet tidligere groft sagt afvistes af både tidligere socialminister Astrid Krag (S) og ledelsen af Familieretshuset, der behandler sager om børn, skilsmisse og tilsvarende parforholdsbrud.
Ministerens svar har udløst mange tilkendegivelser på politikeres Facebook sider. Blandt andet hos spørgeren folketingsmedlem Mette Thiesen (DF), socialdemokratiets ordfører på området folketingsmedlem Camilla Fabricius og folketingsmedlem Karina Adsbøl (DD).
Folketingsmedlem Rasmus Lund Nielsen (M) har allerede den 6. februar 2023 i ”Altinget”, skrevet om forældrefremmedgørelse og skilsmisser. Og Katrine Daugaard (LA) har den 24. februar 2023 stillet spørgsmål om ændring af forældreansvarsloven til ministeren i folketingets social- og boligudvalg. Så der er, alt i alt, gang i den politiske debat.
Flere af os har deltaget i debatten på Facebook, og vi sammenfatter her fælles synspunkter i debatten:
1) Lovgivningen skal indrettes så den forebygger forældrefremmedgørelse:
Børn er mere sårbare end voksne. Så hvis de udsættes for manipulation eller indoktrinering, der søger at fremmedgøre en af deres forældre, er der risiko for at de tager varig skade, og får et dårligt forhold til begge forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer.
Hvis loven tydeligt, loyalt bakket op af myndighederne og domstolene, gennemtvinger, at begge forældre har fast kontakt med barnet efter en skilsmisse eller et parforholdsbrud, så bliver forældrefremmedgørelsen næsten umulig.
I de tilfælde, hvor nogen anser kontakten mellem en forælder og barnet for meget problematisk kræver det imidlertid overvåget samvær, ofte kun midlertidigt. Det skal være til rådighed hurtigt og i rigeligt omfang. Og det kan spare store udgifter til senere at modvirke skader på sindet.
2) Det er svært at bevise forældrefremmedgørelse efter den er sket: Forældrefremmegørelse sker bag privatlivets lukkede døre, og det kan være svært at bevise, selv efter at et barn og måske flere familiemedlemmer har taget skade.
Her kan trækkes en parallel til begrebet ”psykisk vold”, der kom ind i lovgivning i 2019. Det er også svært at bevise, og det hjælper næppe det store, når kun 12 personer, efter flere år, er blevet dømt i den forbindelse.
Så hvis ”forældrefremmedgørelse” blot nævnes i loven som noget uønsket, vil det nok kun hjælpe nogle få.
3) Vi ser også frem til at ministeren vil arbejde for at ligestille forældrene efter et parforholdsbrud.
Det skyldes, at Pernille Rosenkrantz-Theil i sin ordførertale tilbage i 2018 ved vedtagelsen af de seneste omfattende ændringer af forældreansvarsloven bl.a. sagde. ”Det vil betyde, at langt flere mænd kommer ind og bliver ligestillet og kommer i øjenhøjde med forældreskabet som skilte forældre. Det mener jeg er rigtig godt.”
Den omtalte ligestilling har ikke fungeret.
Men en reel ligestilling af de såkaldte bopælsforældre og samværsforældre, vil bestemt hjælpe mod forældrefremmedgørelse. Når det meget klart anerkendes i lovteksten, at mænd og kvinder og fædre og mødre er ligestillet, bliver det sværere at fjerne barnet fra den ene forælder, så manipulation og indoktrinering ville kunne ske.
Indlægget er skrevet af Claes Ludvigsen, Christian Engelbrecht Pedersen, Kenneth F. Christensen, Torben Høegh Rask, Simon Simonsen og Dan Petersen fra Thorvald Netværket.
