Den 25. januar 2022 havde Folketinget den første debat om beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards (S) lovforslag om ændring af barselsreglerne
Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative havde travlt med at kalde forslaget for mangel på ”selvbestemmelse” i familierne eller ”tvang”.
Fire kendsgerninger
Virkeligheden, som vi ser den, er, at forslaget netop er præget af fleksibilitet og valgmuligheder:
1) Det er kort sagt frivilligt om en far eller mor vil give afkald på orloven og barselsdagpengene, der følger med fra det offentlige. Præcist lige så frivilligt som det for eksempel er at benytte det lokale bibliotek.
2) Hvis forældrene benytter sig af den foreslåede ordning kan far overføre 13 uger af sin orlov til mor, eller mor kan overføre 13 uger af sin orlov til far.
3) Forslaget giver i øvrigt særlige muligheder for enlige forældre og for andre samlivsformer.
4) I praksis vil de ordninger, som forslaget lægger op til, blive suppleret af kollektive overenskomster og individuelle aftaler mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Det er således i god samklang med de andre flexible ordninger på det danske arbejdsmarked.
Forslaget har været længe undervejs. Det indgik i Socialdemokratiets mandeudspil i 2004 og i valgkampen i 2011.
Men det blev EU, der med sit orlovsdirektiv fra 2019 gav Socialdemokratiet og Danmark et venligt skub i den rigtige retning. For børnenes ret til begge forældre, og for ligestillingen på arbejdsmarkedet og i familierne.
Misinformation og usikkerhed
Orlovsordningerne ER komplicerede på grund af de mange valgmuligheder og aktører: Staten, arbejdsmarkedets parter, forældre og måske andre slægtninge samt pasningsordninger.
Lønforskelle eller overenskomstforskelle mellem et barns forældre kan i høj grad påvirke udnyttelsen af tilbuddet og overførsler af orlovsuger til partneren.
Derfor frygter vi, at de første år efter reformen vil blive præget af usikkerhed og generaliseringer, der lægger op til kønskamp.
En god statistik om orlov og orlovsordninger, og understregning af at der er tale om mange frivillige og uensartede ordninger, kan nok forebygge den værste konfliktfremkaldende propaganda.
Samværsforældrene
Det ser umiddelbart ifølge lovteksten godt ud, at også de såkaldte ”samværsforældre”, normalt fædrene, efter et parforholdsbrud kan få forældreorlov med dagpenge.
Men i praksis kommer det nok ikke til at fungere.
For nogle mødres totalt grundløse beskyldninger mod barnets far, fremsat til Familieretshuset eller et kvindekrisecentrer betyder, i rigtigt mange tilfælde, at barnet helt afskæres fra sin far under en efterfølgende meget langtrukken sagsbehandling.
Folketinget bør tydeligt i lovgivningen præcisere, at samværet ikke kan afbrydes i faderens orlovsperiode. Hvis der er grund til bekymring, må det offentlige straks tilbyde overvåget samvær hver dag eller indimellem i faderens orlovsperiode.
Denne ændring er langt vigtigere end at lovteksten ændres, så den nævner både ”medmor” og ”medfar”.
