Af Claes Ludvigsen, næstformand i Thorvald Netværket af socialdemokrater, Torben Haugaard næstformand i Manderådet og Christian Engelbrecht byrådsmedlem i Randers (S)
For nylig har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne skarpt kritiseret det familieretlige system i Danmark bestående af Familieretshuset og domstolene.
Statsrevisorerne udtaler: ”Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system. Den lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl. Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået”.
Rigsrevisionen har afleveret en rapport på 50 sider efter undersøgelser, der afdækker meget nyt, da der desværre ikke føres løbende statistik over afgørelser og ventetider i det familieretlige system. Området er noget af det dårligst belyste inden for det offentlige.
Partiernes repræsentanter vil nu formentlig revidere den aftale om familieret, som de lavede den 30. november 2023. For på to områder, i forbindelse med midlertidigt og kontaktbevarende samvær, forlænger aftalen de kommende ventetider. Modsat råd fra Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og kort sagt også Ombudsmanden i 2021.
Når de alligevel er i gang, har politikerne mulighed for langt mere omfattende ændringer i forliget fra sidste år. Så de undgår tilsvarende skarp kritik og ulemper for børn og familier i fremtiden. Og så de bringer Danmark på linje med flere lande i Centraleuropa, hvor skilsmissesager om børn oftest er afgjort på en måned. Mens man i Danmark venter på det første møde i sagen.
Her er fem punkter med vores forslag til et familieretligt system med lavere ventetider og omkostninger. Og ikke mindst større tilfredshed hos børn og forældre. Vi håber, at politikerne nu vil lytte mere til os end til de kvindelige aktivister, der som vi ser det dominerer rådgivningen fra forskningsinstituttet VIVE, Børns Vilkår, og Børnerådet. Og som efter vores mening har påvirket det familieretlige system alt for meget.
1) Selve lovteksten skal langt tydeligere og beroligende bekræfte børns og begge forældres ret til hinanden. Som det er nu, hjælper det ikke meget ”at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.” Andre formuleringer i loven og praksis åbner op for så mange undtagelser, at retten til familie i realiteten forsvinder. Lovgivningen skal, mener vi, som hovedformål markere barnets stabile og omfattende kontakt med begge forældre under hele opvæksten.
2) Selve lovteksten skal ligestille forældrene, så barnet kun kan fjernes fra en af forældrene efter en grundig psykologisk forældreegnethedsundersøgelse samt gratis advokatbistand til forælderen. Det dæmper også tidskrævende strid.
3) Lad advokaterne være mæglere og vejledere og finde løsninger til fælles bedste, ikke være kombattanter. Som det er nu, fungerer mange advokater som krigere for deres klient. For nogle skilsmisseadvokater er en skilsmisse en forretning og en sag, der skal vindes uden hensyn til familiens fremtid som ikke samboende familie. De skriver tit lange klageskrifter over deres klients modpart i de lange ventetider. I lande som Tyskland og Belgien skal de fatte sig i korthed skriftligt, og reelt virke som formidlere mellem parterne.
4) Lad politiet beholde voldsfagligheden. I de senere år er regler om psykisk vold og stalking kommet ind i straffeloven. Det betyder, at politiet godt kan håndtere de alvorlige problemer, der kan opstå mellem to forældre, hvis det går helt galt. Ofte kan de vurdere beviser i sager om vold, trusler eller stalking med kort varsel. Det er et vildspor, der vil forlænge ventetiderne, hvis Familieretshuset eller krisecentre skal vurdere påstande om vold. Desværre indeholder det omtalte forlig og lovforslag om krisecentre uheldige formuleringer i den forbindelse.
5) Afskaf børnesamtalerne. Der afholdes mange børnesamtaler i det familieretlige system. Det beror på den fejlagtige antagelse, at børn ”er eksperter i deres eget liv” Og derfor skal kunne vælge en af forældrene og andre familiemedlemmer helt eller delvis fra. Hvis Folketinget synes, det er i orden, at børn kan give afkald på retten til en del af familien, så er det underligt, at man ikke vil lade børn købe alkohol, indgå ægteskab, afvise lægebehandling eller tandlægebesøg og træffe økonomiske dispositioner, som det passer dem.
Børn skal, mener vi, kunne fremsætte deres ønsker. Men det er ikke i orden, at et mindre barn kan bringes til at give afkald på en af forældrene, fordi denne måske på grund af sygdom, arbejde langt væk eller personlig krise, har måttet være fraværende i et stykke tid. Det er heller ikke i orden at en teenagedreng, der er træt af mors gentagne opfordringer til oprydning, kan sige helt farvel til hende. Eller at en teenagepige måske for altid kan sige ”farvel far”, fordi han ikke vil betale for indkøb af udfordrende og dyrt modetøj til brug ved fester. Børn er netop børn, og de har brug for kærlig og ofte forstående opdragelse fra begge deres forældre. Med både medspil og modspil.
Når forældrene kan træffe en alvorlig beslutning om at sætte et barn i verden, så skal de også tage ansvar for barnets liv efter ophør af samliv. Det er ikke barnets ansvar. Og et barn skal ikke træffe beslutninger af eksistentiel karakter, det ikke kender de langsigtede konsekvenser af.
Selv om børnesamtalerne afskaffes i det familieretlige system må de selvfølgelig stadig anvendes af politiet eller de regionale børnehuse, hvis ulovlige forhold eller mistanker anmeldes. Den slags skal afklares hurtigt, effektivt og fagligt kvalificeret, mener vi. Men det har ikke noget med selve skilsmissen at gøre.
