Gør ligestilling af mænd til valgtema
Med en dronning, en kvindelig statsminister og et stort flertal af kvinder blandt de magtfulde partiformænd, oplever vi, at der vil være mindsket interesse for en speciel kvindekampagne ved det kommende folketingsvalg. Kvinderne ER sikret indflydelse.
Men det er blandt drenge, mænd og fædre, at vi ser flere og flere udsatte personer, der har brug for samfundets og politikernes hjælp.
Uddannelsesgabet
SF har opsagt folkeskoleforliget, og mon ikke valgkampen tager forskud på kommende tilpasninger.
I kommende ændringer, må der tages særligt hensyn til drengene, for
uddannelsesgabet mellem drenge og piger er foruroligende. Drengene fylder mest i grundskolens specialundervisning, og unge kvinder fylder mest på de videregående uddannelser.
Kommende lovændringer på folkeskoleområdet bør tydeligt nævne, at drengenes ønsker, skal inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen
Mænds sundhed
På sundhedsområdet er der brug for særlig støtte til mænd. De har en stor overdødelighed ved kræft, diabetes, lungesygdomme, hjertekarsygdomme, covid-19 og mere, sammenlignet med kvinder.
Og psykiatriindsatsen bør styrkes meget. Halvdelen af mænd med psykiske lidelser er ikke opdaget og får ikke behandling.
Barselsorlov til mænd
På familieområdet er det for nyligt stærkest markeret, at mænd skal ligestilles.
Dels ved gennemførelsen af digital information til begge forældre, og dels ved tilbuddet om støtte til forældreorlov til fædre.
Formentlig står både EU, arbejdsmarkedets parter, rød blok og Venstre fast på den fleksible ordning, der trådte i kraft for nylig.
De borgerlige partier, der kritiserer, får i valgkampen store forklaringsproblemer. For det synes helt forkert at gå mod en ordning, som ER aftalt af arbejdsmarkedets parter, og som nogenlunde kommer til at svare til reglerne i det øvrige Europa.
Argumentet om at fædre tvinges på orlov, selv om ordningen er frivillig, og selv om fædrene kun tilbydes omtrent det mødrene i årevis har kunnet få, er simpelthen for mærkeligt.
De delte familier
Vi håber på, at om nogen tid vil de nye barselsregler smitte af, så mænd også bliver mere ligestillet ved opløsning af parforhold.
Det hænger ikke sammen, hvis samfundet både tilskynder mænd til at tage del i deres små børns opvækst, og samtidigt fjerner mændene fra børnene ved små uenigheder, såkaldte ”konflikter”, ved opløsning af parforhold. Her er et eksempel på de faktiske forhold:
Hvis en skilsmisse mor, der er klassificeret som bopælsforælder, har vanskeligt ved at få barnet afleveret i institution eller i skole, eller som ikke altid får afleveret et tilstrækkelig velsoigneret barn, er der hjælp at hente i kommunerne i form af kontaktpersonsordninger, støtteordninger, terapeutiske forløb og mere. Men ingen vil tænke på at tvangsfjerne barnet.
Anderledes forholder det sig, hvis det er samværsforælderen, der har disse vanskeligheder. Der er ofte ingen hjælp at hente i kommunerne. Og det er sandsynligt, at samværet med barnet nedsættes eller måske helt bortfalder.
Familieretshuset, magter ofte ikke at etablere et begrænset samarbejde mellem forældrene udelukkende om barnet. Sådan som det sker andre steder i verden.
Også på området for krisehjælp bør der ske hurtige ændringer. Nu er det udelukkende mødre, ikke fædre, der tilbydes støtte til børn, psykologhjælp og udvidet kommunal hjælp ved familiekriser.
