Af David Munis Zepernick

2025 er et kommunalvalgsår. Kommunal- og regionalvalget 2025 er planlagt til at blive afholdt tirsdag den 18. november 2025.

Det er dagen før mændenes internationale kampdag, som altid fejres onsdag den 19. november, og som blandt andet har til formål at sætte fokus på mænds sundhed og trivsel, socialt, følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt, at belyse diskrimination af mænd i social omsorg, sociale holdninger og forventninger samt i love og rettigheder og at forbedre forholdet mellem kønnene og fremme ligestilling mellem kønnene.

Når de to på hinanden følgende november-datoer både er vigtige og vigtige at samtænke allerede nu, er det fordi, kommunerne har en bunden opgave og udfordring.

Udfordringen sættes på decimaler i Rockwoolfondens seneste undersøgelse ‘Kønsforskelle fra fødsel til død’, som dokumenterer at folkeskolen er en af de samfundsinstitutioner, hvor kønsuligheden er størst.

Ser man på afgangskaraktererne ligger drengene med et snit på 6,7 mere end et procentpoint efter pigerne med et gennemsnit på 7,8. 

Ligestilling handler ikke om 50-50

Analysen konkluderer også, at piger klarer sig bedre end drenge i de nationale test i dansk allerede i 2. klasse. Kun på et enkelt målepunkt har drengene et lille forspring og klarer sig lidt bedre i de nationale test i matematik i 3. klasse., men dette forspring kan ikke genfindes i de højere klassetrin.

Udover selve karaktererne, som jo giver en kønsmæssig bias for det videre optag på visse ungdomsuddannelser, modtager drenge også oftere specialundervisning i 9. klasse, får oftere en psykiatrisk diagnose inden de forlader folkeskolen og er oftere uden job og uddannelse som 17-18-årige.

Nu handler ligestilling jo ikke om 50-50 resultatlighed på yderste decimal, og det skal retfærdigvis præciseres, at nogle af de kønsmæssige forskelle hidrører fra forhold udenfor folkeskolens domæne.

Pigerne træder således ind i folkeskolen i seks-årsalderen med et klart forspring på sprog og ordforråd, og har sågar et lille forspring lige fra fødslen, hvor de også gennemsnitligt scorer højere i den såkaldte APGAR-score af den nyfødtes babys sundhed og trivsel.

Folkeskolen øger forskellen på køn

Men når folkeskolen må formodes at skulle være kønsmæssigt nogenlunde neutral og arbejde målrettet mod at realisere både vores drenge og vores pigers potentiale, så er en forskel på mere ét karakterpoint et wake-up call og en advarsel.

Folkeskolen, som jo er den fælles startskammel for vores alle sammens uddannelse, er tydelig vis ikke – og ikke længere – indrettet hensigtsmæssigt for i hvert fald det ene køn.

Ser man på de uddannelsesmæssige aspekter af kønsulighed efter folkeskolen bekræftes billede af en skole, som snarere bidrager til at øge end til at mindske uligheden.

Som et nedslagspunkt fra analysen kan nævnes, at knap halvanden gang flere mænd (16,9 procent) end kvinder (11,8 procent) står med grundskolen som højeste uddannelse som 30-årige. I 1985 var forholdet ret præcist omvendt, om end de konkrete tal heldigvis som forventet viser en betydelig positiv udvikling for begge køn over de sidste knap 40 år.

Behov for politisk vilje

Det store spørgsmål er, hvordan vi genskaber en folkeskole i kønsmæssig balance?

Én af vores udfordringer er, at kompetencedækningen på et traditionelt “mandefag” som natur/teknik ofte er udfordret, hvilket alt andet lige både betyder færre mandlige rollemodeller og en lavere faglighed.

Men det er kun et enkelt nedslagspunkt. Vanskelighederne ved at rekruttere tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt kompetente mandlige lærere, som både kan agere faglige fyrtårne, rollemodeller og kulturbærere er en kritisk udfordring for folkeskoler i hele landet på tværs af fag.