Af Claes Ludvigsen, Rønne
En række organisationer for krisecentre og voldsofre har sendt otte gode råd til medier og journalister. Det er fulgt op af en henvendelse til fagbladet Journalisten.
Krisecentrene med flere skriver, at det journalistiske princip om forelæggelse for den anden part i sagen kan være problematisk, selvom det er en grundkerne i journalistik.
I stedet for at forelægge modparten påstandene opfordrer Cecilie Nielsen fra krisecenteret Danner til, at journalister forsøger at dokumentere volden på andre måder, for eksempel ved at få en krisecentererklæring.
Men et krisecenter er jo netop ikke en neutral instans, som objektivt kan dokumentere klientens påstande om voldsudsættelse. Oftest har krisecentret ikke selv taget kontakt til den anden part for at belyse påstandene, og i udgangspunktet er det jo krisecentrets opgave og eksistensberettigelse at drage omsorg for den person, der henvender sig om hjælp, derunder at tage vedkommendes påstande alvorligt.
Det er meget problematisk både for journalistikken og for retssikkerheden, hvis personer uberettiget kan blive offentligt udskammet som voldsudøvere.
Thorvald Netværket mener: Krisecentererklæringer er en slags partindlæg, der ikke må bruges til at hænge uskyldige ud.
