Tale på fars dag 2021

BEDST FOR BARNET

For mange af de skøn, der sker i familieretssystemet, er klart i modstrid
med politikernes gamle løfter og almindelig sund fornuft.

MEN HVAD ER SÅ BEDST FOR BARNET?

Jeg nævner 6 punkter. De fire første er de vigtigste:

1. Bedst for barnet med kærlighed fra to forældre

De fleste ved at familiebåndene mellem børn og forældre ikke bør rives over. Meget litteratur illustrerer stærke familiebånd. I TV har udsendelsen “Sporløs” illustreret hvordan børn savner deres forælder, hvis de ikke er vokset op sammen. Og både i FNs børnekonvention og i den europæiske menneskerettighedskonvention nævnes retten til familie og identitet tydeligt.
Reglerne om barnets ret skal forstås sådan, at barnet ikke kan frasige sig en rettighed ved høring. En 14-årig dreng har ret til at undgå militærtjeneste, og kan efter høring kun melde sig til Tivoligarden. Et barn har ret til familie, og kan ikke sige helt fra over for hverken mor eller far.
En del af børnenes forældre, dør desværre under børnenes opvækst, og alene af den grund er det fundamentalt forkert og meget uheldigt, hvis den ene forælder kan afbryde barnets kontakt til den anden forælder. Det kan aldrig være bedst for barnet.
Lad os få målsætningen om at bevare båndet mellem barnet og begge dets forældre skrevet meget tydeligt ind i lovteksten. Og i lovteksten få præciseret, at den enkelte ansatte aktivt og uden tøven skal arbejde for barnets kontakt med begge forældre.

Det er bedst for barnet.

2. Bedst for barnet med ingen eller kort ventetid

En kendt kvindelig politiker, fortalte sidste år, at det er belastende at skulle vente mere end 24 timer på resultatet af en Coronatest i. Det har hun ret i.
Men mange skilsmissebørn og deres fædre venter langt, langt mere end 24 timer. En far og hans barn, der har leget sammen hver dag, skal ofte vente i månedsvis. Og man kan ikke kræve af børn, at de er meget tålmodige.
Ventetiden straffer børnene for forældrenes skilsmisse eller brud. Den begrænser børnenes tryghed. Og den reducerer den støtte børn får ved tæt kontakt til flere voksne, herunder forældrene. 
Det er også derfor, det er fuldstændigt uanstændigt, at der gang på gang, er lavet en lovgivning, der tillader meget lange ventetider ved opløsning af parforhold. Så lange, at ventetiderne reelt bliver til psykisk vold imod børn og deres forældre.
Tal fra en undersøgelse sidste år ii og et spørgsmål i folketinget stillet i 2011 iii, viser at ventetiderne vedrørende samvær med et barn ofte har været meget lange. Men de skiftende politikere og familieretshusene og statsamterne har desværre ikke villet levere en ordentlig løbende statistik. Også selv om det er helt, helt elementær almen viden, at børn ikke er så tålmodige.
Derfor er det godt, at folketingets ombudsmand i år har kritiseret Familieretshuset og bedt det om at få styr på nogle sagsbehandlingstider iv. De skynder sig alt for langsomt. Hvis brandvæsenet arbejdede på samme måde, skulle de lige vaske op efter kaffepausen og kontrollere dæktrykket på bilerne før de kørte af sted til en anmeldt brand.
En god foranstaltning til begrænsning af ventetid burde være, at der straks efter et brud i parforholdet, automatisk, og nævnt i loven, er en deleordning indtil andet eventuelt kan aftales eller etableres. Foreningen Far foreslog allerede i 2011, at mor har barnet boende i ulige uger og far har barnet boende i lige uger v. Som udgangspunkt.
Så skal barnet ikke leve med en meget, meget lang ventetid. Det er bedst for barnet.

3. Bedst for barnet med focus på samarbejde – ikke på konflikt

Vi danskere er kendte for at få tingene til at fungere. Selv om der er uenighed, behøver man ikke gå op ad konflikttrappen. Men man kan etablere et konkret samarbejde.
På det organiserede danske arbejdsmarked er der ofte konflikt, forstået som uenighed. Groft sagt ønsker mange ansatte højere løn og lavere arbejdstid, mens mange arbejdsgivere ønsker det modsatte. Men det er sjældent, at det standser produktionen til skade for alle. Konfliktoptrapning begrænses af præcise regler med fredspligt og voldgift. Og praktiske løsninger, som kan drøftes i de såkaldte samarbejdsudvalg.
Men sådan gør de ikke i Familieretshusene. I deres spørgeskemaer op til sagsbehandlingen spørges ind til konflikter vi mellem forældrene. Såkaldte konflikter, bruges til at klassificere sagerne i grønne, gule og røde. Til “Politiken” fortæller en vicedirektør i Familieretshuset “Derfor har vi focus på at komme ned i konfliktstoffet”
vii .
Vicedirektøren, der er jurist, har inden da udtalt sig som børneekspert “Børn kan ikke tåle at leve udstrakt mellem forældre i højspændte konflikter”, siger han i ramme alvor. Det sker i tilknytning til den undersøgelse som Familieretshuset selv har bestilt. “….leve udstrakt mellem forældre i højspændte konflikter…..”. Det virker som vås, synes jeg.
Mon vicedirektøren overhovedet forestiller sig den praktiske virkelighed? Efter en skilsmisse er det meget normalt, at børn hentes og afleveres i institution eller skole.
Så det er stærkt begrænset hvor meget de aller- allerfleste skilsmissebørn møder forældrenes eventuelle uenighed.
Faktisk oplever næsten halvdelen af skilsmissebørnene, at deres forældre er gode venner. Og næsten en tredjedel oplever, at “de er ikke specielt gode venner, men de kan sagtens tale sammen”. Det viser en undersøgelse fra Børnerådets børnepanel fra
2011 viii .
I øvrigt er de allerfleste børn gode til at håndtere voksne, der ikke er enige eller griber tingene forskelligt an. Børnene møder forskellige pædagoger, forskellige lærere, bedsteforældre eller onkler og tanter, og kan uden nogen som helst problemer se, at voksne er forskellige og ofte uenige. Det er en god del af opdragelsen.
Vi og politikerne bør fortælle Familieretshuset i Socialministeriet, samt domstolene, at de skal stoppe med at bruge “konflikt” begrebet til forstørre og at tale uenigheder op.
De skal i stedet fokusere på samarbejde, om at ordne de praktiske forhold ud fra barnets perspektiv.
Sådan har de gjort, kan jeg se, i den amerikanske delstat Arizona siden 2012. Med gode resultater bedømt udfra undersøgelser ix .
I Arizonas lovgivning fokuseres på, at der skal laves en tidsplan for barnet, med aftaler om steder og transport, kommunikation og håndtering af eventuel uenighed.
Kan forældrene ikke blive enige om en sådan plan hjælper familieretten på baggrund af forældrenes udkast x . Det er bedst for barnet.

4. Bedst for barnet med ligestilling

– Ligestilling tillægges stor værdi i det danske samfund. Derfor bør det også nævnes direkte i lovteksten, at familieretten skal bygge på ligestilling mellem mænd og kvinder, fædre og mødre og samværsforældre og bopælsforældre.
Det er foreslået tidligere af Foreningen Far, men afvist af folketingets partier. Og i Arizonas lovgivning nævnes, at familieretten “ikke må foretrække en fremlagt plan på grund af forældrenes eller barnets køn” xi .
– Når børn høres i forbindelse med opløsningen af et parforhold, her i Danmark, så er ligestilling forbudt. For ved aftalen fra den 27.marts 2018, der førte frem til de gældende regler, var alle de politiske partier enige om, at der ikke må være en deleordning, med nogenlunde lige meget tid hos far og mor, hvis familieretshuset mener, at der er “konflikt” (altså uenighed) mellem far og mor xii .
Hvor grusomt mod barnet, der ofte elsker og vil være loyal over for både far og mor.
Fornemmer barnet en dårlig stemning mellem forældrene vil det ofte bede om at være lige meget hos begge forældre. Men Familieretshuset skal sige nej, og på den måde fremme kønsdiskrimination og vejen op ad konflikttrappen.
– Heller ikke ved manglende aflevering af barnet til den anden forælder er der ligestilling mellem mænd og kvinder, fædre og mødre og samværsforældre og bopælsforældre. Bopælsforælderen (normalt moderen) kan anmelde den manglende aflevering som kidnapning i henhold til straffelovens § 215, og få samværsforælderen straffet. Men hun slipper ofte godt fra at overtræde aftaler eller pålæg om aflevering.
Jeg foreslår igen, (som i min gamle kronik fra 2010), at ordet samvær indsættes i straffelovens § 215, så der skabes ligestilling.
Socialministeren har i debatten nævnt, at en Højesteretsdom faktisk har straffet samværschikane, især i form af manglende aflevering xiii . Ifølge dommen blev den første retsafgørelse truffet i familieretten i Glostrup i juni 2019. Og først efter en helt usædvanlig afgørelse i Familieretshuset om midlertidig forældremyndighed til faderen
endte barnet hos faderen i maj 2020. Teksten i forbindelse med højesteretsdommen fortæller, at den meget kvalificerede far, der blev chikaneret af den problematiske mor, var belastet af forløbet, og måtte betale for samtaleterapi under sagen.
Det tager altså – ifølge dommen, som måske er velment – omtrent et eller to år, for at en superkvalificeret far, hvis han er meget heldig, kan komme til at se sit barn.
Det er ikke bedst for barnet, at det skal være sådan. Ligestilling og sikring af jævnlig kontakt med begge forældre er meget bedre.
– Der er også brug for ligestilling af krisehjælp til mænd og kvinder, fædre og mødre og samværsforældre og bopælsforældre. Så kvindekrisecentrene ikke kan bruges til børnebortførelser, samværschikane og falske voldsbeskyldninger xiv .
Det er ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser på det område. I Norge har de siden 2010 med succes haft ligestilling med de samme krisecentre for både mænd og kvinder. Der ER evalueret i Norge xv .
– Mænd og kvinder, fædre og mødre, samværsforældre og bopælsforældre bør også ligestilles i forbindelse med anmeldelser af omsorgssvigt, misrøgt og andet forkert eller ulovligt.
Det er helt absurd, at lovgivningen lader familieretshusene påtage sig en slags forsinkelses – politi – rolle, hver gang en bopælsforælder fremsætter en sølle dokumenteret påstand om noget ulovligt eller forkert.
Familieretshusene har hverken kapacitet eller ekspertise til at undersøge forbrydelser eller omsorgssvigt. Mistanke om den slags skal rettes til politiet eller kommunen. Synes jeg.
Familieretshusenes opgave skal eventuelt være at sørge for ALDELES omgående
overvåget samvær, såfremt politiet eller kommunen skønner, at samværet med barnet skal være overvåget.
Det overvågede samvær skal komme aldeles omgående, så anmeldelser ikke kan misbruges. Og det skal være muligt at tage en bisidder med til overvåget samvær.
For man kan ikke kan stole på overvågernes neutralitet. Det viser en gammel video, “Farvel Far”, der kan ses på Youtube. Med skjult kamera dokumenteres det, sidst i videoen, hvordan medarbejdere fra den daværende statsforvaltning fuldstændigt
fordrejer, det faktisk passerede xvi.
– Alt i alt er det bedste for barnet, at forældrene ligestilles også med hensyn til deleordninger, brud på aftaler og regler, krisehjælp og falske anklager.

5. Bedst for barnet med ny ledelse og praksis i Familieretshuset

Jeg tror, at der er en del af det gamle, der kan genbruges i et nyt familieretligt system.
Advokater, der før understøttede utrolige beskyldninger, vil kunne bruge deres egentlige juridiske kompetencer, til at formulere præcise planer for barnet og aftaler imellem forældrene.
Psykologer, der før ledte efter angivelige mangler hos samværsforældrene, vil kunne bruge deres egentlige kompetencer til at fremme det meget vigtige samarbejde
mellem uenige forældre.
Men der er, så vidt jeg kan se, ikke brug for den nuværende ledelse i
Familieretshuset. Deres øverste direktør Anette Hummelshøj var med som kontorchef i 2006, og med efter den nye reform i 2018 og 2019. Hvor der – begge gange – blev lovet en masse, som overhovedet ikke holdt. Mon ikke der er en plads til hende i forvaltningen på Grønland eller måske i Kirkeministeriet?
I så fald vil jeg ikke have ondt af hende. JEG har ondt af de forældre og børn, der ikke må møde hinanden. Flere af fædrene ville hellere et år i fængsel end at miste kontakten med deres kære barn.

6. Bedst for barnet med offentlig debat

Det er bedst for børnene, at der er offentlig interesse for deres vilkår.
Artikler i BT, henvendelser til politikerne og facebooksider om familieretshuset, hvorer-far, samværskonflikt, Foreningen Far og Fars Ret med mere har bidraget til at vise mishandlingen af børn og forældre. Mange tak til alle der har skrevet.
De fremskridt, der måske sker, skal imidlertid holdes ved lige.
Derfor er det, tror jeg, bedst for barnet, ja bedst for børnene, at vi i fremtiden fortsætter med at demonstrere for ligestillet forældreskab to gange om året.
Og ved næste folketingsvalg bør vi møde frem med kravet om ligestillet forældreskab, synes jeg, hvor partierne uddeler materialer og hvor kandidaterne holder møder. En sandwichmand med en plakat både for og bag, vil vække opsigt ved mange vælgermøder. Det vil være bedst for børnene.

Noter:

i »Det er kun ret og rimeligt, at man får svar på test inden for et døgn. Det er jo en meget stor indgriben i en liv, når man skal hjem i isolation. Så nu må myndighederne oppe sig med et hurtigere testsvar« Inger
Støjberg, Berlingske Tidende, 12. august 2020

ii “Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder…….” er skrevet af Karen Magrethe Dahl,
udgivet af VIVE – viden til velfærd”, København, 2020, www.vive.dk

iii Tabel 9, side 24 i “Giv forældreansvarsloven en ny start”, Foreningen Far, København, 2011. Tal fra
“Endeligt svar på spørgsmål 946”, Folketingets Retsudvalg den 22. juni 2011.

iv Folketingets ombudsmand “Familieretshusets sagsbehandlingstid i to typer sager – ……” 4. maj 2021.

v Side 8 nederst i “Giv forældreansvarsloven en ny start”, Foreningen Far, København, 2011

vi “Ansøgning om fastsættelse eller ændring af samvær” maj 2021.
https://familieretshuset.dk/media/1321/aendring_af_samvaer.pdf

vii Politikens omtale den 10. maj 2021 af en undersøgelse Familieretshuset har iværksat.”73 skilsmissefamilier fik chancen for at teste Familieretshuset uden ventetider.”

viii Side 25 i “Giv forældreansvarsloven en ny start”, Foreningen Far, København, 2011. Med uddrag fra Børnerådets panelrapport nr. 1, København, juni 2011.

ix https://legiscan.com/AZ/text/SB1127/id/641029 viser lovgivning i Arizona. Resultaterne af lovgivningen er blandt andet evalueret af psykologer ved Arizona State University. Se for eksempel
https://www.oxfordhandbooks.com/view/10.1093/oxfordhb/9780190694395.001.0001/oxfordhb-9780190694395-e-22
Forfatteren til artiklen forklarer sin forskning kort her på Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=BjYBun7Gl4I
I en dansk udgave bør det også kræves, at planerne omtaler betaling af daginstitution, kontingenter og tøj,
samt modtagelse af børnetilskud og eventuelt børnebidrag.

x Se forudgående note.

xi “THE COURT SHALL NOT PREFER A PARENT’S PROPOSED PLAN BECAUSE OF THE PARENT’S OR CHILD’S GENDER.” https://legiscan.com/AZ/text/SB1127/id/641029. Afsnit 25-403.02. Parenting plans

xii Forliget “Aftale om ét samlet familieretligt system” Regeringen 27 marts 2018 København. Side 4 nederst
“Partierne ønsker at understrege, at de muligheder, der skabes for at understøtte det ligeværdige forældreskab, er rettet mod forældre, der kan samarbejde til barnets bedste. Partierne ønsker således ikke at skabe situationer, hvor konfliktende forældre i gult spor og forældre i rødt spor har systemets opbakning til deleordninger, altså 7/7- eller 6/8-ordning, delt bopæl m.v.”

xiii https://www.domstol.dk/media/wfcbuwaw/20880-20-anonym-hjr.pdf

xiv Problemerne uddybes i denne artikel i Netavisen Pio. https://piopio.dk/danske-maend-har-brug-bedrekrisehjaelp.

xv Evalueringsrapporten fra Norge kan hentes her: https://www.nkvts.no/rapport/menn-pa-krisesenter/
Se et eksempel på et norsk krisecenter med mange forskellige tilbud:
https://www.trondheim.kommune.no/krisesenteret/

xvi DR dokumentar om falske incest anklager, fra 1999. https://www.youtube.com/watch?v=9BLBqCLyTYw