Historisk har Socialdemokratiet stået vagt om ligestillingen – ikke kun for kvinder og mødre, men også for mænd og fædre.
I nyere tid er det Socialdemokratiet, der har været banebrydende, da partiet i 2004 lancerede et mandeudspil, der satte fokus på problematikker omkring forældremyndighed ved skilsmisse og mændenes ret til barselsorlov.
Sidstnævnte er vi kommet i hus med, men vi mangler at gøre mere ved forældremyndigheden.
Folketinget har netop afholdt en høring om det familieretlige system og det ser ud til, at Folketingets partier nu vil “afskaffe” samværschikane af forældre – for fjerde gang.
Foreløbig virker det dog mest som signalpolitik, uden reelt indhold.
Har forsøgt tre gange tidligere
Første gang Folketinget “afskaffede” samværschikane var tilbage i 1995, hvor der blev tilføjet to nye paragraffer til lovgivningen. Imidlertid valgte både forvaltning og domstole at se bort fra dem.
For juristerne blev målsætningen “bedst for barnet” tolket som bedst for mor.
Anden gang Folketinget “afskaffede” samværschikane var i 2007. De erklærede dengang “paradigmeskift” og “barnets ret til begge forældre”.
Men det blev ikke skrevet ind i lovteksten. Juristerne startede i stedet deres “konflikt”-fokus, der går ud på at fjerne skilsmissefædre fra barnets liv, hvis de er tydeligt uenige med barnets mor.
Tredje gang Folketinget “afskaffede” samværschikane var i 2015, hvor man indførte såkaldt “kontaktbevarende samvær”.
Denne begrænsede foranstaltning, som mange ikke informeres om, spiller dog en langt mindre rolle end ovennævnte konfliktfokus og det vi mener, er juristernes frie fortolkning af “bedst for barnet”.
Bliver tromlet af et partisk system
Nu i 2021 er stemningen blandt mange folketingsmedlemmer, at de ønsker at afskaffe samværschikane ved at der ændres i vejledninger, og der bevilges flere penge til møder og psykologiske undersøgelser.
Det er godt, at man gør noget. Vi er forhåbningsfulde. Men det drejer sig om hundredetusinder af børn og fædre, hvis liv er påvirket negativt af at forældrene ikke er ligestillede.
Både dem som har meget konkrete problemer, og alle de fædre som ikke tør hævde deres ret i frygt for at bliver tromlet af et partisk system.
Opgør med tidligere tiders fortolkning
En ændring, der for alvor kan gøre en forskel, kræver et opgør med tidligere tiders fortolkninger af det overordnede formål om “bedst for barnet”.
Det er årtiers afgørelser, der viser, at dommere og jurister reelt fortolker “bedst for barnet” som “bedst for mor”.
Folketinget kunne i stedet vedtage en ny lovtekst, der som hovedformål angiver, at børnene skal have en opvækst med kontakt til begge forældre, som også børnenes menneskerettigheder foreskriver.
Vi kan ikke være andet bekendt over for hverken børn eller fædre.
