Skolen skal ændres for at give drengene rimelige muligheder.
Forskerne anbefaler at drengene starter senere i skole end pigerne.
I aktuelle opgørelser bliver det mere og mere tydeligt, at mænd gennemsnitligt bliver dårligere uddannet end kvinder, og drengene klarer sig generelt dårligere end pigerne i skolen. For eksempel er forskellen på karaktergennemsnittet for drenge og piger i gymnasierne voksende.
Jeg oplever, at der er to hovedårsager til de voksende forskelle. Dels biologiske, drenges og pigernes hjerner virker generelt ikke helt ens. Og dels miljømæssige, skolemiljøet er ikke tilstrækkeligt tilpasset til drenge. Hvad kan der gøres i den forbindelse.
Testosterons påvirkning og hjerneaktivitet
De senere års hjerneforskning synes at vise, at produktionen af det mandlige kønshormon, testosteron, påvirker drengene ved at gøre det sværere for dem at bruge venstre hjernehalvdel, hvor det sproglige område befinder sig. Det overkommes med at opretholde gode forbindelse til højre hjernehalvdel.
Det er derfor ekstremt vigtigt at stimulere forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel for at udvikle deres intelligens, specielt sprogligt. Hvis drenge understimuleres, kan disse forbindelser svinde ind og aldrig gendannes, hvilket kan føre til et permanent tab af intelligens (i).
For at rette op på det foreslår jeg:
Mere sang, poesi, rap, rim og musik i undervisningen for at forbedre de sproglige færdigheder, da begge hjernehalvdele aktiveres.
Undervisning der inkluderer brugen af begge hænder til at samle, undersøge og skabe, f.eks. i håndværk, madlavning og Lego-bygning.
Mere fysisk aktivitet hvor begge sider af kroppen bruges, som i sport, gymnastik eller maskuline danse.
Maskulin kultur og normer
Manglen på mandlige rollemodeller i skoler og daginstitutioner, som i de seneste årtier er blevet domineret af kvinder (vi) også på ledelses niveau, kan spille en rolle. Maskuline lærere kan bidrage til en kultur, der er mere i tråd med drenges behov, men mandlige lærere udgør kun en fjerdedel.
Mænd har styrken til at skabe dominans og derved disciplinen i klasseværelset. Drengene gør som mænd: De ser først på kropssproget hos andre for at bedømme status, før de lytter til hvad personen siger. Drengene har brug for et mere direkte og klart sprog, så de ikke skal tolke de beskeder, de får.
For drengene er et konkurrenceelement i undervisningen en stærk motivationsfaktor til læring, og bør indarbejdes i undervisningstilrettelæggelsen.
Fysisk aktivitet med indlæringsaspekter skal nærmest fordobles og foregå udendørs af hensyn til drengenes behov.
Der bør tilskyndes til dannelse af drengegrupper i undervisningen, så der skabes nære relationer mellem 5 til 7 drenge. Derved skabes der de nødvendige trygge rammer for læring (ii) for drengene.
Den senere hjerneudvikling hos drengene bør også medføre en senere skolestart for de fleste med et år.
Folkeskolereformen bør fastlægge rammer der giver de fleste drenge en senere skolestart og en undervisning som tilrettelægges i overensstemmelse med drengenes maskuline biologi.
Kilder
- Ufærdige drengehjerner, BUPL – Børn & Unge – Hjerneforsker Ann Knudsen – Cand. Mag. og lektor i dansk og psykologi
- Attachment Theory –Pernille Juul Darling, SDU
- Skolebørnsundersøgelse 2022 – SDU, Katrine Rich Madsen
- Analyse Dansk Erhverv – Kvinder rykker fra mænd på de gymnasiale uddannelser
- Folkeskolereform: Forberedt på fremtiden II
